Slagter Ole ApS

Årets Æresslagter 2015

I forbindelse med Danske Slagtermestres landsmøde i weekenden 24.-25. oktober, blev "Årets Æresslagter" udnævnt. Udnævnelsen skete under festlige forhold på Hindsgavl Slot, og valget faldt her i 2015 på slagtemester Leif Tranholm, Nørresundby.
Formanden for Danske Slagtermestre, Leif Wilson Laustsen motiverede bl.a. valget med Leif Tranholms store indsats for Danske Slagtermestre og branchen generelt på uddannelsesområdet.

Prisen "Årets Æresslagter" blev indstiftet i 1990 og er gennem årene givet til en række personer - både medlemmer og ikke-medlemmer af DSM -, som hver især og på forskellig vis har udmærket sig og ydet en særlig indsats til gavn for branchen. Stort tillykke til Leif Tranholm.

På billedet ses den nyslåede Æresslagter Leif Tranholm (tv) og formand Leif Wilson Laustsen (th).